| Jean-Babtiste Reneault er født i Saint-Dominique – det, der i dag hedder Haiti. Hans forældre var franske missionærer, og hans første par år levede han i en mission – men da hans forældre døde af en tropesygdom, stod han alene, og selvom præsterne i missionen prøvede at tage ham ind, passede han overhovedet ikke ind i den verden. Han var alt for fræk og egenrådig, og efter at gentagene gange at have fået prygl, blevet sendt i seng i dagevis uden mad og lignende ubehageligheder, stak han ganske enkelt af som 8-årig! | Jean-Babtiste Reneault er født i Saint-Dominique – det, der i dag hedder Haiti. Hans forældre var franske missionærer, og hans første par år levede han i en mission – men da hans forældre døde af en tropesygdom, stod han alene, og selvom præsterne i missionen prøvede at tage ham ind, passede han overhovedet ikke ind i den verden. Han var alt for fræk og egenrådig, og efter at gentagene gange at have fået prygl, blevet sendt i seng i dagevis uden mad og lignende ubehageligheder, stak han ganske enkelt af som 8-årig! |
| Han endte naturligvis på gaden i Saint-Dominique, men her kunne han ikke blive længe. Præsterne og myndighederne ledte efter ham, og i stedet sneg han sig med i en vogn der kørte til den spanske side af øen – Hispaniola. Her havde han nemmere ved at skjule sig, på trods af sit absolut ikke-spanske udseende (Han er lyshåret og har knaldblå øjne!) Han kom med i en slags børne-bande, der levede af lommetyverier, og at rulle fordrukne sømænd, der væltede ud af kroerne. Han blev meget hurtigt rigtigt god til lommetyveri, og hans dumdristighed og frækhed gjorde, at han turde ting, ingen andre turde stjæle. Han begyndte også at lave indbrud og lignende, fordi han trænede i en slags parkour, hvor han kunne hoppe fra pæl til pæl, fra tag til tag. Det var desværre også det, der fik ham knaldet – for da han var nået helt op til det vindue i villaen, hvor han skulle snige sig ind, viste det sig at det vindue ikke var arbejdsværelset, men soveværelset – hvor den spanske garnisons næstkommanderende, Kaptajn Ramirez, havde hyrdetime med sin elskerinde! Ikke alene fangede Ramirez hurtigt Jean… men drengen havde nu set for meget! Han kunne ikke bare slippes fri igen. | Han endte naturligvis på gaden i Saint-Dominique, men her kunne han ikke blive længe. Præsterne og myndighederne ledte efter ham, og i stedet sneg han sig med i en vogn der kørte til den spanske side af øen – Hispaniola. Her havde han nemmere ved at skjule sig, på trods af sit absolut ikke-spanske udseende (Han er lyshåret og har knaldblå øjne!) Han kom med i en slags børne-bande, der levede af lommetyverier, og at rulle fordrukne sømænd, der væltede ud af kroerne. Han blev meget hurtigt rigtigt god til lommetyveri, og hans dumdristighed og frækhed gjorde, at han turde ting, ingen andre turde stjæle. Han begyndte også at lave indbrud og lignende, fordi han trænede i en slags parkour, hvor han kunne hoppe fra pæl til pæl, fra tag til tag. Det var desværre også det, der fik ham knaldet – for da han var nået helt op til det vindue i villaen, hvor han skulle snige sig ind, viste det sig at det vindue ikke var arbejdsværelset, men soveværelset – hvor den spanske garnisons næstkommanderende, Kaptajn Ramirez, havde hyrdetime med sin elskerinde! Ikke alene fangede Ramirez hurtigt Jean… men drengen havde nu set for meget! Han kunne ikke bare slippes fri igen. |
