DokuWiki

This page is read only. You can view the source, but not change it. Ask your administrator if you think this is wrong.
[[:start| Tilbage til Start ]]

[[soeborg:morningstar| Tilbage til the Adventures of the Morning Star]]

**Jean-Babtiste Renault**

Jean-Babtiste Reneault er født i Saint-Dominique – det, der i dag hedder Haiti. Hans forældre var franske missionærer, og hans første par år levede han i en mission – men da hans forældre døde af en tropesygdom, stod han alene, og selvom præsterne i missionen prøvede at tage ham ind, passede han overhovedet ikke ind i den verden. Han var alt for fræk og egenrådig, og efter at gentagene gange at have fået prygl, blevet sendt i seng i dagevis uden mad og lignende ubehageligheder, stak han ganske enkelt af som 8-årig!
Han endte naturligvis på gaden i Saint-Dominique, men her kunne han ikke blive længe. Præsterne og myndighederne ledte efter ham, og i stedet sneg han sig med i en vogn der kørte til den spanske side af øen – Hispaniola. Her havde han nemmere ved at skjule sig, på trods af sit absolut ikke-spanske udseende (Han er lyshåret og har knaldblå øjne!) Han kom med i en slags børne-bande, der levede af lommetyverier, og at rulle fordrukne sømænd, der væltede ud af kroerne. Han blev meget hurtigt rigtigt god til lommetyveri, og hans dumdristighed og frækhed gjorde, at han turde ting, ingen andre turde stjæle. Han begyndte også at lave indbrud og lignende, fordi han trænede i en slags parkour, hvor han kunne hoppe fra pæl til pæl, fra tag til tag. Det var desværre også det, der fik ham knaldet – for da han var nået helt op til det vindue i villaen, hvor han skulle snige sig ind, viste det sig at det vindue ikke var arbejdsværelset, men soveværelset – hvor den spanske garnisons næstkommanderende, Kaptajn Ramirez, havde hyrdetime med sin elskerinde! Ikke alene fangede Ramirez hurtigt Jean… men drengen havde nu set for meget! Han kunne ikke bare slippes fri igen.
Ramirez spærrede derfor uden videre Jean inde i et fangehul i garnisionens dybeste regioner. Han havde blot glemt at regne med, at Jean var tynd som en bønnestage, og desuden kunne klatre som en abe. Øverst oppe, hvor tremmerne mødte stenen i loftet, var der et mindre mellemrum, fordi cellen var slidt og gammel. Jean kravlede derop, og han fik efter et par dage kradset så meget af mørtlen fri, at han kunne smyge sig gennem hullet – noget, en voksen aldrig ville have kunne gøre, men som var muligt for en 13 årig med en tynd og smidig krop.
Jean sneg sig ud af garnissionen, og løb tilbage til sine venner i banden. De fortsatte deres liv et stykke tid – indtil en af dem fik øje på en plakat, der efterlyste Jean! Ingen af dem kunne læse, så de vidste faktisk ikke HVAD der stod på plakaten – men beløbet var tydeligt nok. 200 Piastra. En formue for dem.
Jean tog selv plakaten med hjem – og i et godt stykke tid havde han den faktisk gemt af vejen i sin skibskiste. Han fandt dog hurtigt ud af, at en af de andre drenge i banden, Negoro, var blevet fristet af de mange penge, og var gået til Ramirez med information om, hvor Jean var. Da han ikke kunne læse plakaten, tog Jean ingen chancer – han kunne lige så godt være dømt til døden! Han mærkede jorden brænde under sig, og gennemtænkte sine muligheder – ja, der var jo faktisk kun en! Hvis han ville væk fra Hispaniola hurtigt, måtte han påmønstre et kaperskib. Som sagt, så gjort, og kort efter stævnede Jean ud på skibet El Tigre. Her blev han, på trods af at han ikke var ret gammel, hurtigt populær, fordi han altid var den første til at melde sig frivilligt eller kaste sig hovedkulds ud i noget, hvilket mændene syntes var vældigt morsomt. Han havde allerede lært spansk under sin tid i Hispaniola, men nu lærte han også engelsk, og de andre på skibet underviste ham i våbenbrug. Han foretrækker en kårde eller en kniv, hvor han bruger sin hurtighed og akrobatiske evner til sin fordel.
Efter tiden på El Tigre, sejlede han med et par andre piratskibe, før han endte på Queen Anne. Han er nu 19, men ser yngre ud.
Jean har et godt hjerte, og der er ikke det, han ikke vil gøre for sine venner. Desværre er han også hurtig til at kaste sig ud i farlige eller dumdristige ting, uden rigtigt at tænke tingene i gennem først. ”Jeg finder på noget!” er ofte hans udtryk i sådanne situationer. Nogen ville også mene, at han faktisk har en lille skrue løs – han i hvert fald en yderst speciel form for humor, og han kan ikke udstå præster eller andre kirkens mænd, efter sin opvækst i missionen. Hvis han har en gud – så er det havet, Neptun og Davy Jones. Sidstnævnte tror han fuld og fast på – og det har måske også lidt at gøre med, hvorfor han er blevet en lille smule mere skør. Et af hans tidligere skibe, Charming Molly gik under i en storm, og Jean var eneste overlevende. Skibet var allerede hårdt skadet af stormen, og mens mændene kæmpede for at holde det på kursen, blev Jean skyllet overbord af en kæmpe bølge. Det viste sig at være heldigt, for et øjeblik senere drønede et gråt objekt ud af stormens hvirvler og ramte Charming Molly midtskibs – med katastrofale følger. Med et gigantisk brag, der dog druknede noget i stormen, gik Charming Molly midt over og planker, tønder og andet vraggods blev kastet hid og did. Jean fik selv fat i en flydende tønde, og mens han krampagtigt hagede sig fast så han et glimt af det, der havde ramt dem. Han sværger den dag i dag på, at det var et gigantisk gråt sejlskib med mindst fem master, der simpelthen sejlede igennem dem, og at han på broen så en uhyggelig skikkelse se ned på ham da han sejlede forbi. (At der på det sted Charming Molly gik ned ligger et større klippeskær, der nemt kunne have knust skibet, vil han på ingen måde høre tale om! Han ved, hvad han så!) Han drev rundt på tønden til han blev samlet op to dage senere af et andet skib, hvor han valgte at blive – nemlig Queen Anne. Men efter at have set Davy Jones var der knækket et eller andet inde i ham. En knivspids galskab, ville nogen mene.
Jean er altid klar på en kamp, på at undertage en spionagemission eller på at klæde sig ud og spille en rolle – han er ikke for fin til at trække i kvindetøj, og kan faktisk godt gå for en ung kvinde. Hans hår er langt og i en pisk i nakken, han er skægløs – mere af mangel på vækst end af ønske! – og hans meget lyse hud har det med at blive solskoldet, hvis han går rundt uden tøj på. Han er stadig en dreven lommetyv og har generelt ikke ret meget respekt for mit og dit – vel at mærke når det ikke drejer sig om sine skibskammerater, som han ville ofre liv og blod for til hver en tid.
Hans motivation er ikke så meget guld, som det er oplevelser – spændende, udfordrende og morsomme. Han er glad for at synge (han har en glimrende stemme og synger tit for i shantys på skibet) og at høre historier.
Citater:
”Farligt, siger du? Det gør det da kun mere spændende! Alors!”
”Ah, ma petite, er du sulten? Her – tag denne flaske vin, og brødet her.” *kigger sig over skulderen* ”Men vi skal nok spise det et andet sted… for der kommer byvagten…Jeg må løbe!”
”Hør, hr. sergent… jeg kan se du har Louiz Gonzales med dig derude…” *kaster en kniv* ”Det har du ikke mere…!”
Effektivt er Jean en blanding af Disneys Aladdin, og Porthos fra De Tre Musketerer, med et stænk af Billy the Kid i Young Guns .