~~NOCACHE~~
[[:start| Tilbage til Start ]]

[[flotkarsten:fifth_cycle| Tilbage til Fifth Cycle]]

Efter vi havde øvet vejrtrækning gennem et magisk horn under vand drog [[flotkarsten:karaktere|vi]] videre gennem skoven for at komme uden om [[flotkarsten:taliano#pinewood|Pinewood]], men det lykkedes os at larme så meget at en Bellach patrulje kom på sporet af os. Men [[flotkarsten:goniak|Goniak]] fik heldigvis den snedige plan at efterlade noget af sin pels så de ville tro at det bare en bjørn de havde hørt.
Det lykkedes og [[flotkarsten:karaktere|vi]] slipper af med de Bellachs.

[[flotkarsten:karaktere|Vi]] gik videre og kom til de gamle udgravninger hvor [[flotkarsten:karaktere|vi]] overnattede og Skellie holdt vagt. Om morgen gik [[flotkarsten:sasha_el|Sasha'el]] i gang med at forberede nattens aktion. Der blev tætnet rygsække og [[flotkarsten:sasha_el|hun]] lavede en stærk gift at syngeaks, som kan søvndysse og dræne magi. [[flotkarsten:karaktere|Vi]] må håbe det virker på en Doom.

Om natten gik [[flotkarsten:karaktere|vi]] ned til floden, fandt en stor træstamme vi kunne gemme os ved og brugte dem som dækken da vi drev ned gennem floden. Da [[flotkarsten:karaktere|vi]] nåede til broen fandt vi vandindtaget til brønden, men den var dækket af et gitter. Mens [[flotkarsten:sasha_el|Sasha'el]] arbejdede på låsen synes [[flotkarsten:alessia|jeg]] at jeg hørte nogle klynke lyde fra en hytte, hvor der kom nogle Bellachs ud med selvtilfredse grin i deres grimme ansigter. [[flotkarsten:sasha_el|Sasha'el]] gjorde mig usynlig og jeg gik hen for at undersøge det.

Inden i hytten var der et uhyggeligt syn. Tre Ursars lå nøgne og bundet på maven og var tydeligvis blevet voldtaget. De fortalte at de ville befries og have [[flotkarsten:alessia|mig]] til at føre dem til en jagt hytte. Alt skreg i [[flotkarsten:alessia|mig]] for at befri de tre stakkels Ursars, men [[flotkarsten:alessia|jeg]] var bange for at det ville kunne ødelægge missionen mod Doom'en. [[flotkarsten:karaktere|Vi]] vil jo gerne befri hele [[flotkarsten:taliano#pinewood|Pinewood]]. En anden frygt ville være at de hurtigt ville blive fanget igen da var er så svage. [[flotkarsten:alessia|Jeg]] kunne også riciskere at andre Ursars ville blive henrettet hvis jeg befriede dem. [[flotkarsten:alessia|Jeg]] prøvede at forklare dem situationen, og jeg tror de acceptede den, men det gjorde godt nok ondt. Med ondt i maven sneg jeg mig tilbage til [[flotkarsten:sasha_el|Sasha'el]] og [[flotkarsten:goniak|Goniak]]. Det var hård beslutnign at lade dem lide. 

Da [[flotkarsten:alessia|jeg]] kom tilbage til gitteret var det allerede åbnet og [[flotkarsten:sasha_el|Sasha'el]] og [[flotkarsten:goniak|Goniak]] var væk. [[flotkarsten:alessia|Jeg]] gik ind i mørket mod brønden og støte på [[flotkarsten:goniak|Goniak]]. [[flotkarsten:sasha_el|Sasha'el]] var på vej op af brønden ved hjælp at et reb og en entrehage. 

[[flotkarsten:karaktere|Vi]] kom alle op og sneg os hen til kroen, hvor [[flotkarsten:goniak|Goniak's]] forældre bor. [[flotkarsten:karaktere|Vi]] sneg os ind i kroen hvor [[flotkarsten:thunor|Thunor]] opdagede os. Mens [[flotkarsten:goniak|Goniak's]] fik mødt sine forældre for første gang gav [[flotkarsten:sasha_el|Sasha'el]] og [[flotkarsten:alessia|jeg]] dem lidt fred, mens vi gik køkkenet for at spise lidt rigtig mad.
[[flotkarsten:goniak|Goniak]] lærte at den gift vi havde sikkert ikke kunne bruges da Doom'en kan se om der er gift i maden. Senere sneg [[flotkarsten:karaktere|vi]] os ud samme vej vi var kommet ind.

Nu skal [[flotkarsten:karaktere|vi]] have lagt en plan.