~~NOCACHE~~
[[:start| Tilbage til Start ]]

[[flotkarsten:fifth_cycle| Tilbage til Fifth Cycle]]

[[flotkarsten:karaktere|Vi]] brugte det meste af dagen på at lægge en plan for endelig at finde sabotøren.
[[flotkarsten:karaktere|Vi]] fortalte hver af de fastansatte en forskellig løgn. Historien var, at en kurer ville ankomme med 200 sovereigns – en sum så stor, at [[flotkarsten:bernard|Bernard]] umuligt ville kunne ignorere den. Hvis nogen sladrede, ville hans folk dukke op for at stjæle pengene, og så ville vi vide, hvem der havde lækket oplysningerne.
[[flotkarsten:constanza|Constanza]] fik at vide, at kureren ville møde os klokken 22 ved det store egetræ på bakken.
[[flotkarsten:luigi|Luigi]] og [[flotkarsten:matilda|Matilda]] fik begge historien om klokken 00 ved lunden ved korsvejen. Vi gav dem den samme oplysning, fordi de er kærester, og vi regnede med, at de taler sammen.
[[flotkarsten:tirone|Tirone]] fik at vide, at mødet ville finde sted klokken 02 ved den gamle mølle.
Vi lagde os i baghold.
Og ventede.
Intet skete.
Ingen kom.

[[flotkarsten:alessia|Jeg]] ved stadig ikke, hvad det betyder. Måske er sabotøren slet ikke en af de fastansatte. Måske er der flere af dem, og [[flotkarsten:bernard|Bernard]] gennemskuede fælden. Eller måske vurderede han ganske enkelt, at 200 sovereigns ikke var risikoen værd.
Alligevel tror [[flotkarsten:alessia|jeg]] ikke på, at vi tager fejl. Det ville være et næsten utroligt tilfælde, hvis [[flotkarsten:bernard|Bernard]] tilfældigvis havde fået en af de nyansatte på sin side. Nej. Svaret må være, at der er flere end én forræder.

Vi begyndte med [[flotkarsten:constanza|Constanza]].
[[flotkarsten:sasha_el|Sasha'el]] sendte sin fugl efter hende, og fuglen afslørede noget, der gjorde mig både chokeret og rasende. [[flotkarsten:constanza|Constanza]] gik rundt i olivenlunden og slog kobbersøm ind i træerne – de samme træer, hun havde ansvaret for at passe. Langsomt forgiftede hun dem.
[[flotkarsten:karaktere|Vi]] konfronterede hende med det samme.
Hun brød hurtigt sammen. [[flotkarsten:bernard|Bernard]] havde truet med at slå hendes børn ihjel, hvis hun ikke gjorde, som han sagde. Hun fortalte os, at de alle arbejdede for ham, og at [[flotkarsten:luigi|Luigi]] fungerede som en slags leder.
Hun fortalte også, hvordan de kommunikerede med [[flotkarsten:bernard|Bernard]]. En forladt brønd fungerede som postkasse. Breve blev lagt i spanden, og spandens placering viste, om der ventede en besked.
[[flotkarsten:karaktere|Vi]] besluttede at få hende på vores side. Fra nu af arbejder hun for os og giver os alt, hvad hun hører.

Derefter opsøgte [[flotkarsten:karaktere|vi]] [[flotkarsten:tirone|Tirone]] i værkstedet, hvor han stod og sleb økser.
Da [[flotkarsten:karaktere|vi]] fortalte ham, hvad vi vidste, greb han en økse og forsøgte at tage sit eget liv. Heldigvis fik vi ham stoppet, inden det lykkedes.
[[flotkarsten:tirone|Han]] fortalte os, at [[flotkarsten:luigi|Luigi]] altid havde hungret efter anerkendelse, og at hans forfængelighed og bitterhed havde gjort ham let at manipulere. Han sagde også, at [[flotkarsten:matilda|Matilda]] ingen moral havde tilbage, og bekræftede, at de to var kærester.

Ligesom [[flotkarsten:constanza|Constanza]] gik [[flotkarsten:tirone|Tirone]] med til at arbejde for os fremover.

[[flotkarsten:karaktere|Vi]] besluttede ikke at tage [[flotkarsten:luigi|Luigi]] og [[flotkarsten:matilda|Matilda]] med det samme. Hvis de ikke ville skifte side, kunne de nå at advare [[flotkarsten:bernard|Bernard]].

Det viste sig hurtigt, at skæbnen havde andre planer.
Efter aftensmaden – en ganske almindelig grøntsagsgryde – begyndte jeg at få en stikkende smerte i maven. [[flotkarsten:sasha_el|Sasha'el]] og [[flotkarsten:goniak|Goniak]] havde også ondt, om end deres symptomer mest var oppustethed.
[[flotkarsten:karaktere|Vi]] gennemsøgte køkkenet og fandt en krukke med [[flotkarsten:barrenblad|barrenblad]].
Det forklarede det hele.
[[flotkarsten:barrenblad|barrenblad]].

Et stof, som ved længere tids brug kan få gravide kvinder til at abortere.
[[flotkarsten:alessia|Jeg]] kunne næsten ikke trække vejret af raseri.
[[flotkarsten:matilda|Matilda]] vidste, at [[flotkarsten:vera|Vera]] og [[flotkarsten:alessia|jeg]] var gravide.
Hun vidste præcis, hvad hun gjorde.
Hun havde forsøgt at slå mit barn ihjel.
Hun havde forsøgt at slå [[flotkarsten:vera|Veras]] barn ihjel.
[[flotkarsten:alessia|Jeg]] har kendt [[flotkarsten:matilda|Matilda]] hele mit liv. Hun har været en del af huset, så længe [[flotkarsten:alessia|jeg]] kan huske. Og alligevel havde hun valgt [[flotkarsten:bernard|Bernard]] frem for os.
[[flotkarsten:karaktere|Vi]] gik straks op til hendes værelse.
Døren var låst.
[[flotkarsten:sasha_el|Sasha'el]] forsøgte at dirke låsen op, men uden held. Hun nåede aldrig igennem, for pludselig blev døren åbnet indefra af en tydeligt overrasket [[flotkarsten:matilda|Matilda]].
[[flotkarsten:karaktere|Vi]] førte hende ned i vinkælderen.
Dernede ville ingen kunne høre hende.

[[flotkarsten:alessia|Jeg]] husker næsten ikke, hvad der skete.
Kun at [[flotkarsten:alessia|jeg]] slog.
Mit første slag ramte hende hårdt i maven. Den 60-årige kvinde krøllede sammen og faldt om på gulvet. [[flotkarsten:alessia|Jeg]] sparkede hende også, før [[flotkarsten:goniak|Goniak]] fik fat i mig og trak mig væk.
Normalt ville tanken om at slå en gammel kvinde fylde mig med skam.
Men ikke denne gang.
[[flotkarsten:alessia|Jeg]] følte ingen skyld.
Kun vrede.
En vrede over, at hun havde forsøgt at myrde mit ufødte barn.

Mens [[flotkarsten:alessia|jeg]] kæmpede for at få mit temperament under kontrol, afhørte [[flotkarsten:sasha_el|Sasha'el]] og [[flotkarsten:goniak|Goniak]] hende.
Hun fortalte, at hendes søn, Marius, var sergent i fyrstens garde. [[flotkarsten:bernard|Bernard]] havde sørget for hans forfremmelse, men havde samtidig gjort det klart, at Marius nemt kunne komme ud for et dødeligt uheld, hvis hun ikke adlød.
[[flotkarsten:matilda|Hun]] påstod, at hun havde forsøgt at få stoppet brugen af [[flotkarsten:barrenblad|barrenblad]], da [[flotkarsten:alessia|jeg]] vendte hjem, men at [[flotkarsten:bernard|Bernard]] havde nægtet. Planen skulle fortsætte, indtil hele D'Lanza-slægten var udryddet.

Nu havde vi ikke længere noget valg.
[[flotkarsten:luigi|Luigi]] måtte også konfronteres.

Men hvor frygt virkede på de andre, ville den næppe virke på ham.
Så [[flotkarsten:alessia|jeg]] valgte en anden vej.
[[flotkarsten:alessia|Jeg]] opsøgte ham alene.
[[flotkarsten:alessia|Jeg]] takkede [[flotkarsten:luigi|ham]] oprigtigt for alt det, [[flotkarsten:luigi|han]] havde gjort for mig gennem årene. For at have sørget for, at [[flotkarsten:alessia|jeg]] fik lov til at lære at kæmpe. For hans mange års tro tjeneste. Og for hans store indsats under festen.
[[flotkarsten:alessia|Jeg]] mente hvert eneste ord.
Først derefter sagde [[flotkarsten:alessia|jeg]], hvor dybt det skuffede mig, at [[flotkarsten:luigi|han]] havde vendt sig mod familien. At [[flotkarsten:luigi|han]] havde valgt [[flotkarsten:bernard|Bernard]].
[[flotkarsten:alessia|Jeg]] så skammen ramme ham, allerede inden jeg var færdig med sætningen.
[[flotkarsten:luigi|Hans]] skuldre sank.
Øjnene blev blanke.
Og så brød [[flotkarsten:luigi|Luigi]] sammen.
[[flotkarsten:luigi|Han]] tilstod alt. Men samtidig roste han mig i høje toner, så jeg fik det indtryk at jeg blev manipuleret. [[flotkarsten:alessia|Jeg]] aner ikke om jeg tør stole på ham.






This page has been accessed for:
Today: {{counter|today}} / Yesterday: {{counter|yesterday}}
Until now: {{counter|total}}