This is an old revision of the document!
Resumé af session, 7. maj 2023
Synopsis
Gruppen får håndteret situationen med Fausto. Fausto købslår med Gruppen, og får lov at beholde en beskeden sum penge. Til gengæld fortæller han Alessia hvor hun kan finde et dokument, han har stjålet fra hendes bror Valentino.
Gruppen får endvidere lejlighed til at udforske Rau'Ko Yaana templet under Florenza, og bliver lidt klogere på, hvorledes det star i forbindelse med Xerion, hvis gravsted gruppen havde lejlighed til at udforske i første session.
Resumé
Gruppen står i Blod og Guld og ser Fausto føre sig frem med druk, gambling og damer. Efter noget tid får gruppen formuleret en plan. Sasha’el er i besiddelse af noget sovegift, som hun med Alessias hjælp får anbragt i en flaske vin, som Fausto og hans ledsagerske ved senere lejlighed drikker af. Trætte går Fausto og ledsagersken op på et værelse og lægger sig til at sove. Za’kir burger magi til at få døren op, hvorefter Goniak og Sasha’el træder ind på værelset. Her gør Sasha’el den sovende Fausto usynlig, så Goniak kan slæbe ham forbi evt. vagter uden at vække opsigt. Sasha’el gennemsøger rummet og medbringer et skrin, som sidenhen skal vise sig at indeholde en sum penge m.m. Angiveligt penge han har frarøvet div. personer, heriblandt Goniak familie.
Gruppen vækker Fausto og konfronterer ham med hans ugerninger. Fausto købslår med gruppen, som indvilliger i at lade ham beholde en beskeden sum penge. Til gengæld kan han fortælle om et brev, han har stjålet fra Alessias bror Valentino, der forklarer nærmere om arveforhold i De’Lanza familien. Med brevet følger en ring, med et skjult rum, der indeholder en stærk gift, der kan lægge folk i koma i dagevis.
Efter dette får gruppen lejlighed til at udforske Rau'Ko Yaana templet under Florenza. Za’kir, der ellers var mest for at forlade Florenza hurtigst muligt, begynder nu at høre en stemme, der opfordrer ham til at blive, og søge mod templet. Dette skal senere vise sig, at have forbindelse til Xerions ring, som han stadig bærer. Her kommer det gruppen for øre, gennem forvalteren Crescente at der ca. en uge forinden skete et uheld i templet. På en måde var en dør blevet aktiveret, hvorfra en hær af skeletter marcherede ud, og en kamp påbegyndte. De tilstedeværende eventyrere I templet led betydelige tab, men det lykkes en gruppe jordmagikere at kollapse taget i templet, og spærre hæren af skeletter inde. Angiveligt skulle man kunne høre, at skeletterne forsøger at grave sig fri. Skeletterne bar uniformer, som matchede noget gruppen havde oplevet før, i Xerions grav.
Samtidig med dette, er Za’kir begyndt at opføre sig mærkværdigt. Han hører føromtalte stemme, der opfordrer ham til at se nærmere på templet, giver ham kyniske forslag i forhold til problemstillinger m.m. Za’kir kæmper dels imod, og giver dels efter for visse af disse impulser. Han opsøger en helbreder, der opfordrer ham til at lægge nogle af hans magiske genstande fra sig.
Mens Sasha’el køber urter, og Goniak og Alessia kigger lidt rundt, opsøger Za’kir templet bibliotek, hvor han får lejlighed til at tale med bibliotekar Oranzia Valetta. Za’kir spørger ind til Xerion og Kra´chitin. Biblioteket har ikke nogen optegnelser om Xerion, men om Kra´chitin kan bibliotekaren fortælle, at denne står I forbindelse med en kult af kytons, der tilbad denne som en gud. I virkeligheden var der tale om en Doom, et meget magtfuldt og ondsindet væsen fra 3rd cycle, der efter sigende skulle besidde mægtige magiske kræfter, og bliver benyttet til at agere hærførere for Military races og subhumans. Specifikt om denne kult kunne det fortælles, at de søgte at hævne sig på menneskene, ved at udøve kontrol over dem ved hjælp af magi. Blandt andet ved at forsøge at forurene menneskenes vandkilde med denne magi. De blev opdaget i deres forehavende, og deres magiske genstande, templer m.m. blev smadret.
Gruppen begiver sig samlet ned til 4. niveau af templet, hvor det føromtalte uheld skete. Her forsøger Za’kir at kommunikere med dyr, men det viser sig, at der slet ikke er nogle dyr til stede. Han forsøger derefter at kommunikere med den føromtalte stemme, og mærker en stærk impuls til at benytte Xerions ring, med denne får han skelethæren til at intensivere deres graven. Forfærdet kæmper Za’kir imod impulsen, og kaster ringen fra sig. Der opstår lidt tumult, idet de tilstedeværende vagter får tilkaldt nogle mages, der kan omrokere på jorden og fortsat holde hæren indespærret. I dette tumult samler Goniak ringen op.
Gruppen trækker sig tilbage og overvejer deres næste træk. Beslutningen falder på at informere forvalter Crescendo om sammenhængen mellem ringen og hændelserne i templet. Til gengæld kræver de frit lejde for at have tilegnet sig ringen ved gravrøveri. Crescendo har en mindre episode, hvor han mærker ringens korrumperende magt, og hermed sluttes session.