User Tools

Site Tools


flotkarsten:2023-06-05_resume

This is an old revision of the document!


Tilbage til Start

Tilbage til Fifth Cycle

Resume af session, 5/6 – 2023

Karaktererne vågner på Den_faldne_soldat, og hvem personen som Sasha’el har mødt i skoven den forudgående nat er, forbliver indtil videre en hemmelighed mellem Sasha’el og vedkommende.

Inden turen går til Mester Madoros hytte, begiver Karaktererne sig til magikerluaget, hvor de møder Za’kirs tidligere læremester Ga’resh Azouka, som også er purrtier. Ham spørger de til råds om liches, tyrant mages og andet, og låner en magisk beskyttelsesamulet, som de siden hen sørger for at aflevere tilbage. Mester Azouka sørger for, at udfærdige et charter til karaktererne, så alting går ordentligt for sig.

Ved Mester Madoros hytte, kan de konstatere at Xerion har forladt sin grav, men har efterladt de uniformer og bøger, som karaktererne fandt ved tidligere lejlighed, undtagen et par få eksemplarer. karaktererne bringer bøgerne og uniformerne tilbage til Mester Azouka.

Karaktererne beslutter at undersøge forholdet mellem Emilia og Markus nærmere. De spørger på en vingård, Zantorri vingården, om der skulle findes nogle af de afskedigede arbejdere fra Ferroni vingården der. De får lejlighed til at tale med en arbejder, som kan fortælle, at Emilias far er havnefoged i Viestro, og at de har et hus i havneområdet.

Karaktererne begiver sig til havnen, og spørger lidt rundt. Det lader til at Emilias far en medgørlig og eftergivende type, som ikke deler datterens racistiske sindelag. Karaktererne overvåger Emilias hus, og ser hende forlade det sent om aftenen. De følger efter hende og hun begiver sig til Mindelunden, hvor hun går ind i et mausoleum. Der er en hemmelig indgang, til et underjordisk kammer. Karaktererne følger efter, og det viser sig at her bliver der afholdt en møde i Malevito kulten. Mens Alessia og Sasha’el benytter nogle af de tilstedeværende kapper og masker til at forklæde sig og infiltrere mødet, holder Za’kir og Goniak sig på afstand. Malevito er åbenbart en gammel gud, der tilbedes af ambitiøse personer, der ikke lader moral stå i vejen for deres handlinger.

Da mødet er slut, forlader de tilstedeværende stedet en efter en, for at sikre deres identitet forbliver en hemmelighed. Med hjælp fra Sasha’el, får Za’kir kastet sleep på den sidste deltager, der forlader stedet. Za’kir benytter lejligheden til at se nærmere på deltageren. Det er en ældre herre, med jord på støvlerne og armene. Han besidder også et nøglebundt, hvor en af nøglerne passer til mausoleet. Imens er Goniak fulgt efter en anden deltager i mødet.

Za’kir bliver afbrudt af, at Sasha’el bemærker at nogen holder øje med dem. Za’kir bruger track spell, i et forsøg på at følge efter og finde ud af hvem det er, men må konstatere, at vedkommende har forladt mindelunden.

I mellemtiden er Goniak vendt tilbage, og skræmt og ophidset kan han fortælle, at han har mødt Xerion på vejen. Xerion ville have ringen, men Goniak fik afværget hans forsøg og tog flugten. Karaktererne efterlader den sovende person og begiver sig tilbage til Den_faldne_soldat. Her går de til ro.

Ved nattetid aflægger Xerion Goniak endnu et besøg. Her kalder han Goniak for sin trofaste tjener, og beordrer ham til at skaffe 5 til, til påbegyndelsen af en ny skelethær. Herefter forlader han stedet.

Den efterfølgende dag opsøger karaktererne Gaetano og udveksler oplysninger med ham. Gaetano kan fortælle, at Emilias far og Markus far begge er kandidater til en ledig post i rådet, der skal rådgive fyrsten i Viestro. Hvor Emilias far er eftergivende og viljesvag, er Markus far mere viljestærk og fast. Dette kan få betydning pga. hertug Ugerri, som også sidder i rådet. Der er behov for en modvægt til Ugerri. Til gengæld kan karaktererne fortælle om Emilias forbindelse til Malevito kulten. Såfremt karaktererne kan optrævle Malevito kulten, og bevise Emilias forbindelse til Malevito kulten, kan det have betydning for det forekommende valg af ny kandidat til rådet. Gaetano lover som betaling for alle informationerne at finde ud af hvem kvinden var som angreb Alessia's lillebror Viktoro med to kortsværd. De samme våben som [flotkarsten:alessia|Alessia]] benytter.

flotkarsten/2023-06-05_resume.1688400580.txt.gz · Last modified: by anders