User Tools

Site Tools


flotkarsten:2024-06-23_resume

Tilbage til Start

Tilbage til Fifth Cycle

Efter lange diskussioner ender vi med at lave planen om, så vi nu vil angribe Kazuun Uzranad i byen om natten, selv om Bellachs har en fordel om natten, Kazuun Uzranad aldrig sover og alle de Ursars som gerne skal hjælpe os, sover. Anyway det gode ved planen er også at de fleste Bellachs sover i et hus med kun få udgange. Derfor skal Rahgnor og hans outfit prøve at holde dem i huset så vi ikke skal kæmpe få mod mange. Edard, Thorkell og Jinn skal vække de andre Ursars, distribuere våben og lukke by porte så de Bellachs der er uden for Pinewood ikke kan komme ind.

Vi skal så til gengæld kæmpe med Kazuun Uzranad med hjælp fra Xerion. Xerion skal overtage Goniak's krop, Sasha'el skal kaste en “Asprotheos lys” … en lys kugle der blænder fjender og køber en lidt tid. Det skal bane vejen så Goniak/Xerion kan få fat i staven og bekæmpe Kazuun Uzranad. Jeg skal prøve at stikke lidt i Kazuun Uzranad så han ikke kan koncentrere sig 100% om kampen med Goniak/Xerion, men måske kun ca 97%.

Det er en god plan. Det skal nok virke.

Da natten er kommet og vi står tæt på Pinewood drikker vi de flyve drikke som Sasha'el har fået lavet i Collina med hjælp fra Kharis Daera. De havde en sær bismag af vanilje. Derefter gjorde Sasha'el os usynlige og vi fløj ind i Pinewood.

Rahgnor og hans outfit tog vandvejen gennem brønden ind i Pinewood.

Vi sneg os ind i huset hvor Kazuun Uzranad boede, han sad og læste da Sasha'el kastede sin Asprotheos lys og Goniak/Xerion for frem og fik fat i staven. Så skete der noget meget uventet. Kazuun Uzranad satte sig på knæ og bad Goniak/Xerion om at kommadere ham. Jeg overvejede et kort sekund om jeg skulle stikke i Kazuun Uzranad som planen havde lagt op til. Eller om Xerion der haved overtaget Goniak's krop var faldet os i baghold. Hvorfor skulle Xerion ellers have holdt den information tilbage at han nemt kunne kommandere rundt med Kazuun Uzranad? Skulle jeg i stedet angribe Xerion i Goniak's krop? Hvis det lykkedes ville Goniak jo også dø.

Jeg besluttede mig for ikke at gøre noget som helst, da Sasha'el og jeg næppe ville være i stand til at bekæmpe både Xerion og Kazuun Uzranad og det var heldigvis det rigtige.

Xerion beordrede Kazuun Uzranad til at kæmpe mod Bellachs og med dem på vores side gik kampen hurtigt. De sidste Bellachs flygtede.

Kampen var knap nok slut, før Xerion og Kazuun Uzranad går ud af byen mod nord, mod den grotte hvor Kazuun Uzranad har forsøgt at bryde igennem til en artefakt som skulle gøre ham uovervindelige. Det viser sig dog at der ikke er en artefakt, men hen hel underjordisk by hvorfra Xerion skulle have hersket over den kendte verden. Der finder vi også en kæmpe drage som tilsyneladende er Xerion's originale krop. Hvordan og hvorfor han kom fra drage til menneske krop må være en historie vi har til gode. Xerion kommer tilbage til sin drage krop og vi får vores Goniak tilbage. Xerion bedyre os at han er en ændret tyrant mage, og nu vil arbejde for det gode … det har han lært af os … hvis hans udsagn skal stå til troende. Xerion ønsker en fremtid hvor han kan leve i fred og sikkerhed, med et godt samarbejde med Pinewood. Xerion ønsker at hans by skal være et tilflugts sted for folk i nød. Men ønsker også at han ikke bliver afsløret da Kejseren næppe vil tillade en tyrant mage i sit land.

Dagen efter kampen er der en underlig stemning i Pinewood. Folk er glade for befrielsen, kede af de tab de har lidt og oven i det hele er der nu en usikker fremtid for Pinewood.

Vi bliver interviewet af de fem klan ledere i byen, Moleyn Craigthorn, Fergus Strongheart, Olyn Ironmantle, Donachan Farrowsteel og Collister Stormwood. Der blev også snakket om at Jinn skulle giftes med Goniak. Det var lidt af en overraskelse. De er gået meget stille med dørene. De fem ledere kæmper åbenbart også indbyrdes om hvem der skal være leder i Pinewood. De vil åbenbart have deres bedste krigere til at kæmpe om det. Gad vide om der var en bedre måde? Måske de kunne stemme om det som man gør i Fyrste rådet i Viestro Jeg må hellere lade være med at forslå det og holde mund. Den slags forslag skal de helst selv finde på hvis det skal have en gang på jord. Vi opfordre dem til at samarbejde med Xerion. Der er heller ikke så mange andre valg med mindre de vil risikere total udslettelse.

Dagen efter vil Goniak, Sasha'el og Eean Craigthorn meget gerne have mig med ud og se på et forbandet område hvor der var en massakre på elvere. Vi kommer der ud og finder en masse elver skeletter og et huldt træ som er vissent. Jeg kom til at tænke på at Ialantha havde fortalt at gamle elvere tog livet af sig selv ved at kravle ind i et træ. Så vi prøvede at tappe lidt af mit blod ned i træet. Derefter spang et blad ud. Derefter gik vi på jagt og puttede en hel hjort derned og så spang der endnu flere blade ud. Vi beslutter at det nok er bedst at overdrage området til nogle elvere. De ved sikkert hvad der skal ske der.

Vi sætter igen kursen tilbage mod Collina godt selvtilfredse efter vi fik fundet Goniak's forældre og befriet Pinewood. På vejen vil vi dog aflægge Einar Logborg og hans landsby et besøg. Da vi nåede frem til landsbyen virker den forladt … Sasha'el som er ekstra modig i dag går ind i en langhytte hvorefter et menneske/vand monster kommer imod hende. Det ligner en van(d)skabt Einar Logborg med gæller og svømmehud.

flotkarsten/2024-06-23_resume.txt · Last modified: by anders