This is an old revision of the document!
Sasha'el som er ekstra modig i dag går ind i en langhytte hvorefter et menneske/vand monster kommer imod hende. Det ligner en van(d)skabt Einar Logborg med gæller og svømmehud.
Der opstår en kort kamp hvor vi hører en kalde bag os. Det er vøvlen der vinker os over mod hendes hytte. Vi skynder os derover og gemmer os for van(d)skabningerne. Der giver hun os den sidste seid. Det er en slags spådoms kvaksalveri hvor hun gætter på fremtiden. Jeg kan dog ikke huske hvad hun sagde, det var nok ikke så vigtigt. Vøvlen var desværre dødene og fortalte at vandet var forbandet og at hendes tid var kommet nu. Efter vøvlens sidste seid stak vi af fra skovbygd og prøvede at barrikadere byporten så de van(d)skabninger i skovbygd ikke kan komme ud og blive en trussel for andre.
Derefter gik vi ud til det sted hvor vi tidligere havde sat Vaata mønter sammen for at skaffe vand til skovbygd. Først prøvede Goniak at hive dem ud igen, men han måtte opgive. Så prøvede jeg …. jeg er jo næsten lige så stærk som Goniak. Jeg tog en kniv og arbejdede på den første mønt. Vaata ville åbenbart ikke have det og angreb mentalt ved at give mig synes af mine kære som druknede. Det var meget meget skræmmende og jeg forstod nu hvorfor Goniak måtte give op. Skræmt fortsatte jeg, da jeg var sikker på at hvis vi ikke stopper Vaata, så vil det ikke kun være mine kære som drukner, men mange flere. Jeg tror heller ikke at Vaata ville skåne mine kære hvis jeg lod hans mønter være. Så jeg fortsatte stædigt og skremt, mens jeg knap kunne se hvad jeg lavede på grund af tåre. Men det lykkedes at få dem ud og bagefter var jeg helt brugt op mentalt.