This is an old revision of the document!
Vi lægger en plan hvor Sasha'el, en elver og Ialantha skal befri vagterne og købmanden, mens vi angriber ved vognen hvor der kun er 2 orker og en sharman. Sasha'el vil kaste mørke omkring dem som sidder ved bålet med hjælp fra Ialantha som skyder en mørke pil ind til dem.
Planen bliver sat i værk, vi angriber. Goniak angriber shamanen og jeg angriber en ork ved vognen. Det lykkedes mig hurtigt med et perfekt slag i hovedet at få den dræbt. Jeg får nedkæmpet to orker og det samme gør Goniak. Mit magiske sværd gik dog desværre i stykker igen. De sidste orker flygter og vi slipper heldigvis alle for alvorlige skader. To af orkerne er helt døde, men de sidste er i live. Vi lægger mærke til, at de har meget nye sværd smedet af godt jern, det samme med deres rustninger. Vi lader købmanden som hedder Velek gå i forvejen med sine vagter og elverne, mens vi afhører en ork. Det viser sig at vi ikke kan få noget ud af dem, men når Ialantha tager rollen som Skathros præst kommer tungen på gled. Han får fortalt at nogen betaler dem for at overfalde folk på vejen. De bliver betalt med våben, udstyr og øl. Og at det er Velek der kommer med det. Men denne gang overfaldt de ham, da han ikke havde nok øl med til dem.
Vi kommer tilbage til Pontalto, og starter med at gå til smeden i østbyen for at få repareret mit magiske sværd som gik i stykker igen og finde ud af mere om de kort sværd orkerne brugte. Smeden fortæller at de er smedet med samme teknik som man bruger i Slavia og Mirgorod, men jern fra en nærliggende mine som er nedlagt, da det var for besværligt at udvinde jernet da der er mange subhumans i området.
Med disse oplysninger går Goniak og Jeg til Fulberto (byvagts kaptajenen i vest byen) og fortæller hvad vi ved. I mens overvåger Sasha'el Velek. Hun lægger mærke til at en mand kommer hen til Velek og vognen, som står foran Sortkroen. Lidt efter modtager Velek nogle penge og han åbner et hemmeligt rum i vognen og giver et brev til manden, som hastigt forsvinder.
En af vagterne kommer ud til vognen for at holde vagt over den. Vi beslutter at vi må vide hvad der er i det hemmelige rum, så planen bliver at putte afføringsmiddel i hans øl, mens jeg distrahere ham. Mens han er på das’et kan vi så undersøge rummet. Planen lykkedes og jeg finder samtidig ud af at han ikke tidligere har kørt med Velek, med mindre han lyver for mig. I det hemmelige rum finder vi breve til exil slavia’nere, som er smuglet ud af Slavia da noble i Slavia ikke skal vide hvor de opholder sig.
Vi beslutter at overlade resten af efterforskningen til Fulberto og går tilbage til vores skib. Dagen efter bliver der sat kurs mod Viestro og et par dage efter ankommer vi om morgen til Viestro. Viestro ser ud til at have fået vokseværk mens vi var væk. Der bygges nye huse og der er opstået en teltby. Sejlturen blev lidt dyrere end vi havde regnet med, da vi havde glemt at vi betalte per dag og vi lå jo flere dage i Pontalto. Men vi får betalt hvad vi skylder og går i land.
På havnen i Viestro bliver vi mødt af nogle gade drenge der har et budskab fra Gaetano om, at han gerne vil møde os. Men lige i dag passer det dårligt, vi vil gerne hjem. På vej hjem støder vi på Silvio som giver os et lift ud til huset, han snakker om at der er kommet en masse flygtninge til byen fordi skov gobliner er begyndt at angribe mindre landsbyer og gårde. Jeg spekulerer på om den Den lykkelige Familie er ramt. De ligger jo lige op til et område med skov gobliner. Der er også sket noget med Brafani familien. Den er helt forsvundet og deres land er urørt. Noget med nogle vand monstre.
Da vi nåede til huset gik, var det helt færdigt. Indrettet med møbler fra Hectors Handelshus og det hele pænt sat op. Sasha'el gik straks igang med køkkenhaven, mens Goniak hjalp liget af Purtierr morderen ned i kælderen så det kunne holde sig. Jeg ville gerne se til Markus Ferroni. Jeg var spændt på at finde ud af hvordan han havde det, efter tabet af Emilia. Derefter gik Goniak igang med at lave mad, og bed mig invitere Markus Ferroni hvis han skulle være interesseret i at spise med.
Jeg tog noget pænt tøj på og satte håret. Sværdene tog jeg i en taske, så de ikke var synlige. Jeg ville nødig ligne en kriger. På vejen forbi Brafani farmen kiggede jeg lidt på deres jord og smagte på det, for at finde ud af om det var brugbart. Det virkede brugbart, så måske man skulle se om man kunne få fat i det.
Jeg gik videre mod Castello Ferroni. Da jeg ankommer er Markus i godt humør og glad for at se mig, han har indset at Emilia var en fejl og at det er mig han gerne vil have, så vores søn kan vokse med en rigtig far og mor. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige og er måske lidt mundlam, men jeg får inviteret ham til middag, som Goniak jo havde bedt om. Markus vil også gerne have sin søster Sofia med og introducere mig for hende. Hun er en smuk kvinde, og noget tyder på at hun kan slås. I alt fald så det ud som om at hun havde glemt at lægge våben bæltet efter træning. Men Ferroni familien har jo også stolte militære traditioner.
Vi tager tilbage til huset hvor Goniak har overgået sig selv med maden. Selv om der en ekstra til bords er der rigeligt og det er godt. Der var hjemmebagt bruschetta brød med D’Lanza olie, cherry tomater og mozzarella ost, anti pasti og grillet lammekrone til hovedret. Til dessert var der friske frugter og hjemmebagt kage. Goniak forstår virkelig at sætte et godt måltid sammen.
De beslutter at overnatte i huset hvor vi har et gæsteværelse hvor Sofia kan sove, Markus får lov til at sove med mig, og jeg fortæller ham om hvad der er sket i mit liv siden vi var sammen første gang. Hvordan mine forældre havde slået hånden af mig, fordi de mente jeg havde udvist usædvanlig dårlig dømmekraft, hvordan de havde besluttet at jeg umuligt kunne arve, selv om det er min ret. Hvordan de havde opsnappet alle de breve jeg havde prøvet at sende. Hvordan de havde taget Constantino fra mig, hvilket fik mig til at hade endnu mere. Hvordan jeg havde prøvet at vise at jeg var god nok så jeg igen kunne blive accepteret og føle mig elsket af mine forældre. Men i processen udviklede jeg mig til et kynisk magt menneske hvor jeg konstant prøvede at sætte sig over mine brødre og nedgjorde dem. Hvordan jeg havde trænet i hemmelighed med Achille Marozzo og hvordan han døde den dag jeg flygtede. Tænk at det kun er nogle måneder siden. Jeg er meget usikker på om Markus virkelig vil have mig. Det kan jo være, at han bare prøver at gøre det rigtige, som hans ære byder ham. Eller at hans far presser på fordi han gerne vil have et barnebarn. Indtil jeg er sikker må vi tage det stille og roligt og skridt for skridt.
Og inden jeg binder mig til et forhold med Markus, er jeg nødt til at fortælle ham, at det var mig der slog Emilie ihjel, og jeg er nødt til at fortælle om vores rolle i det komplot, der var mod Ferroni familien. Men inden da må jeg hellere bore lidt mere i Markus forhold til Emilia for at finde ud af ham savner hende, og hvordan hun fik kontrol over ham.
This page has been accessed for: Today: 1 / Yesterday: 0 Until now: 24