User Tools

Site Tools


flotkarsten:2026-04-26_resume

This is an old revision of the document!


Tilbage til Start

Tilbage til Fifth Cycle

Efter at vi har snakket med Pio tager vi ned på Herskabets Herberg for opsøge nogle af de misbrugte glædespiger. Mama Mirivanina, kender dog hverken Nuncio eller Asdrubale Passino og det samme med pigerne på herberget. Da vi slukøret skal til at gå kommer Flora ud bagfra køkkenet. Hun har hørt hvad vi talte om og har hjulpet nogle af pigerne. Hun fortæller om en bydel man ikke bør gå ind i. Hvor bander styrer livets gang. Men at derinde kan vi finde 4 wynoc piger som har betjent Asdrubale Passino og Nuncio. Vi går straks derind og bliver ledt hen mod en beverding, hvor der sidder en rødhåret wynoc glædespige. Men vi når knapt nok at få køb slået med hende, før vi pludselig er omringet af et stort brød der præsentere sig som Santa Murra og har to køller og 5 kumpaner. Jeg havde ikke regnet med at jeg skulle i kamp, så jeg havde ikke min rustning med. De er meget insisterende på at vi skal betale 50 shillings for at få lov til at gå i fred med wynoc glædespigen vi havde fundet. Eller betale med blod. Jeg vælger det første, da jeg ikke lige kan se at vi kan få noget ud af kampen. Vores mission er at finde de piger til Pio, ikke at rydde ud blandt kriminelle. Desuden magter jeg ikke at forklare Markus hvorfor jeg kommer blødende hjem to dage før jeg skal rejse. Og lytte til hvad der kunne være sket med babyen. Så Santa Murra må vente til en anden dag. Der skal nok komme en chance til at få ham til at indse at han stjal fra de forkerte. Men vi får betalt og får lov til at gå efter Santa Murra og Goniaks rituelle “puste sig op og måle legemsdele ritualer”, mestendels er det noget med at sende skulende blikke der fortæller at de ikke er bange mens de kærtegner deres våben. Boys will be boys. Da vi er nået lidt væk bliver vi enige med Alura om at hun finder de andre piger Lilde, Diamanda og Miranys som også er blevet misbrugt af Asdrubale Passino og Nuncio. Mirandys har den sødste lille wynoc baby. Jeg ville ønske at jeg kunne have haft den samme bady tid med Constantino, men jeg får heldigvis snart chancen for at opleve det selv. Da de alle er med, forlader vi bydelen efter en sidste verbal kontakt med nogle af bandemedlemmerne. Men det kommer endnu ikke til kamp.

Vi kommer tilbage til Pio med pigerne og der går lang tid med at få snakket og de bliver tilbudt overnatning hos ham, mens vi indlogerer os på den faldne soldat hos en meget træt Igor. Næste morgen tager vi til Pio for at gå med ham og Pigerne til dommerkontoret.

På vej til dommerkontoret bliver vi dog stoppet af Asdrubale Passino. Han er åbenbart ikke tilhænger af, at der skal fremføres vidner. Han prøver at udøve sin magt som byvagts løjtnant, men som adelig må jeg i kraftige vendinger sætte ham på plads. Da han indser hvad der venter ham og han ikke kan få sine men til at anvende magt overfor os, stikker han pludselig af. Goniak og Sasha’el sætter efter ham og jeg overtaler resten af byvagten til at de må anholde Asdrubale Passino, hvilket de i starten ikke er så glade for. Der er jo et godt sammenhold i byvagten.

Goniak får omsider fat på Asdrubale og det kommer til kamp. På trods Goniaks uovertrufne kamp evner, viser det sig at Asdrubale er en af de absolut bedste sværdkæmpere syd for Scandien. Tænk at Viestro har haft sådan en kapacitet i byvagten. Jeg kan godt forstå at de andre byvagter ikke var så vilde med at skulle anholde ham. Heldigvis overgiver han sig til dem, da de kommer frem. Ellers var det nok endt i et blodbad af vagter. Mens kampen står på er Jeg, Pio og pigerne på dommer kontoret for at forklare sagen. I starten er dommer Fernando Bulwig lidt skeptisk, men det lykkedes at få ham til at se det fra vores side og Eloise ender med at gå fri, men der bliver endnu ikke fældet dom over Asdrubale Passino. Vi har lovet pigerne at de får nogle penge, så de kan etablere sig i Collina eller Lago, så de penge får de naturligvis. Vi betaler også for båden dertil. Så slipper de for at skulle arbejde for Sante Murra. Næste dag skal vi sejle, og vi får sagt farvel til Markus og Constantino, som står på kajen og vinker farvel.

Nogle dage efter når vi til Lissaro, hvor vi genbesøger den blå mole og Sasha’el kigger til sin butik og et skakspil med en brik der er flyttet frem.

This page has been accessed for: Today: 1 / Yesterday: 0 Until now: 9

flotkarsten/2026-04-26_resume.1778079540.txt.gz · Last modified: by anders