Table of Contents
Dværge
Ærkefjender:
Syltari (Rottefolk). Disse Subhumans lever under jorden som dværgene og ofte i de samme områder. De har den samme fascination af guld og ædelsten, men mestrer ikke dværgenes fabelagtige evner indenfor byggekunst. Dværge og Syltari støder ofte sammen i de underjordiske gange og deres intense had til hinanden påfører nogle gange begge sider store tab. Det er ikke fremmed for nogle af dem, at tage de andre til fange og bruge dem som slaver i deres uendelig minegange.
Religion:
Mange dværge tilbeder deres forfædre. Hvad disse har bedrevet og gjort af godt og dumt, er en evig lære for de efterfølgende generationer. Dværgene ærer deres forfædre ved at udbyde en skål til dem og fortælle deres historier, hvilket de kan bruge mange timer på. Forfædrene er altid til evig inspiration for den enkelte dværg og de kan blive meget fornærmede hvis andre racer håner dem.
Underholdning:
Mange dværge elsker historier fremfor dans og poesi. En spændende historie, med et overraskende plot, hvor man kan kommentere på heltene i historiernes gerninger med tilråb, er det bedste dværge ved. Mange af disse historier handler også om dværgenes forfædre og deres gerninger. Nogle gange er historierne sande og andre gange ren fiktion, men det vigtigste er, at de altid har et budskab. Historier om kamp, ære, oprejsning, hæder og komedier er foretrukne emner, men man hører ofte også historier om sorg, afsavn, nederlag, tab og tragedier. Dværgenes synger også sange, som ofte er langsomme, melankolske og lange historier, som indeholder de samme emner som deres historier. Forfædre som gjorde et stort indtryk, har ofte deres egne personlige sange. Dværgene har en særlig forkærlighed for svampeøl, som de er eksperter i at dyrke, da svampe er en essentiel del af deres kost når de lever under jorden. Dværge som har bosat sig over jorden, sætter pris på den mangfoldighed der er i mad, men går aldrig af vejen for god svampeøl.
This page has been accessed for: Today: 1 / Yesterday: 0 Until now: 20
