This is an old revision of the document!
Table of Contents
Elvere
Ærkefjender:
Udøde. Disse væsner strider mod elvernes fokus på Naturens Balance og er dermed skabninger som ikke burde findes. Stærkt troende elvere har en tendens til at samles om at jage og destruere udøde. Devastation og Alchemy magikere som skaber udøde, er uset blandt elvere og disse magi-områder er derfor ikke så udbredte blandt elvere. Dette had til udøde og dem der potentielt kan skabe dem, er blandt andet grunden til, at elverne i sin tid startede organisationen “Puritas Magii”, som aktivt opsøger og dræber magikere der skaber udøde.
Religion:
Mange elvere tror på det de selv kalder “Naturens Balance”. Naturen giver og naturen tager og dette system skal være i balance, for rykkes denne ligevægt mod den ene eller den anden yderlighed, vil det skade alle levende væsner. Af denne grund kan elvere virke lidt følelseskolde, når det kommer til liv og død; for dem er begge en del af naturens balance som er uundgåeligt. Elvere glæder sig ikke specielt over de nyfødte og sørger ikke over de døde. Derfor fejrer de ikke deres nyfødte og har ingen gravstene for deres døde. Nogle elveres fanatisme kan virke påfaldende. Man har hørt om elverlandsbyer hvor der har været mange fødsler, men ingen dødsfald. Dette har gjort indbyggerne urolige og derfor har ældre elvere selv valgt, at gå i døden for at sikre naturens balance i den pågældende landsby. I tilfælde med få fødsler og mange dødsfald, har elverne afholdt store orgier i håb om, at blive frugtbare. Man hører også ofte historier om, hvordan de enkelte elverlandsbyer udveksler nyfødte, i det tilfælde hvor en landsby har for mange og andre for lidt.
Underholdning:
Mange elvere elsker poesi og stille musik som underbygger denne. De sætter stor pris på instrumental musik som de kan fordybe sig i, hvor de ofte kan opnå en nærmest trancelignende tilstand. Deres digte og sange handler ofte om hvordan alting er knyttet sammen, om specifikke dyreracer, skovens mangfoldighed, hvordan livet gror og dør, årstiderne og mødet med naturen. Disse digte og sange er ofte akkompagneret af stille underbyggende musik. Elvere nyder mere vin end øl, selv om de er fantastiske til at brygge begge slags. Det er ikke uhørt, at elvere drikker sig meget berusede i forbindelse med deres rolige musik og dermed øger den trancelignende tilstand, men det er sjældent at de opfører sig upassende. Elvere er generelt ikke fremmed overfor euforiserende urter, som de endda kan finde på at blande i deres vine og øl.
This page has been accessed for: Today: 1 / Yesterday: 0 Until now: 22
